De gjorde det sgu igen!

Smed vores baggage vaek paa hjemturen! Man tror det er loegn! Nu har vi rejst med de vaerste skrammelbus-selskaber i den ene bananrepublik efter den anden - uden problemer, og naar saa de store forkromede internationale selskaber skal haandtere vore rygsaekke og soerge for at de kommer med hele vejen til DK, saa gaar det galt ikke bare én gang men hele to gange. Baade ud og hjem. Det er omtrent 100% fejlhaandtering - godt gaaet Iberia!!
Men vi er hjemme i Stige og den gode nyhed er, at tøjvaskedagen i morgen udeblev med baggagen. Nu gaar vi rundt og synes, det er lidt fedt at vaere hjemme. Godt traette oven paa de 26 timers rejse og tidsforskellen. Men vi traekker den lidt med at falde om, for at komme ind i den danske doegnrytme igen.

Vi er glade for, at I har vaeret med os og de mange sjove kommentarer undervejs.
Glaeder os til at se jer alle igen.

Og saa har vi lige opdaget at tastaturet igen har æ, ø og å - men vi gider ikke lave det om....

Vi savner ogsaa jer!

Saa nu kommer vi hjem! I morgen klokken 12.35 (lokal tid) letter Iberia expressen mod Madrid og derefter CHP. Svaert at forstaa at det nu er smaa fire uger siden de sidst fumlede rundt med vores baggage. Haaber de har styr paa det denne gang, for den er fyldt med rare sager fra Belize, Guatemala og Mexico. Lidt fra hvert sted vi har vaeret, og vi orker ikke at goere det om igen - lige nu i hvert fald ;-)
Det har vaeret fantastiske fire uger, men ogsaa haarde. I loebet af de 24 rejsedage har vi sovet paa 17 forskellige hoteller. Rejst ufattelig mange kilometer i busser, taxi og med fly. Set en million markeder, ruiner og templer. Vi har nok taget en 5-600 billeder - mest noegenbilleder af Stine, men der ogsaa et par stykker af nogle aber...
Saa vi er traette og maette. Nu vil vi gerne hjem.
Hjem til ro og fred. Vi savner jer!

Sidste etape

Saa er vi koert ind paa brostenene og maalstregen er ret forude. Vi slutter af hvor eventyret startede; Mexico City. En spaendende by man alene kunne bruge 4 uger i. Ubegribelig stor, med et anslaet indbyggertal paa godt 25.000.000..!! Det er helt vildt!
Da vi kom koerende ind til byen ved 8-tiden om aftenen fra Oaxaca, og byen laa nede i dalen i moerket under os (godt 2000 moh.), kunne man se alle lysene, der straekte sig i det uendelige.
Vi har nu vaeret en del rundt i byen og hver gang brugt metroen. Den fungerer upaaklageligt, men skal ogsaa transportere op mod 5 millioner mennesker DAGLIGT!!
Her er markeder (ja, flere) og Taco snasker. Smukke katedraler og tranquillo plaza'er. Her er moderne stormagasiner og gaagader. Tavernaer og morderne restauranter. Smukke rige mennesker og tusindevis af forarmede stakler, der tigger efter en Peso til dagen. Vi griber til lommen i afmagt og glaeder os over den danske velfaerdsmodel.

Det er ogsaa blevet til en dagsudflugt til den gamle mineby Taxco, med de hundrede soelvsmede. En charmerende lille by, paa en stejl bjergside med krogede smaa stejle gader man let kunne fare vild. Koebte vi noget? Ja, Tacos og Coronas! -Og lidt soelv...

Fandango i Oaxaca

Efter 12 timers rejse i en natbus med spansk synkroniserede film og aircondition paa dybfryserniveau er vi nu i den smukke gamle koloniby Oaxaca (wua-hah-kah). Her er virkelig dejligt. Det "rigtige" Mexico; smukke plaza'er med store gamle traer og kaktusser, tequillabarer og smaa hyggelige taverna'er. Vi har bare brugt dagen paa at vandre rundt og maette sanserne med det saedvanlige; kigge paa mennesker og by, indtage frisk frugt og juice, tacos ved gadesnasken og en del indkoeb af spaendene sager paa markeder. Det er svaert at faa nok og den ene by efter den anden her i det sydlige Mexico overrasker med saeregen charme. Det kan anbefales til enhver der har lyst til en overstimulering af sanseapperatet. Mexico City t/r: 4600 kr. Og her er meget billigt, naar foerst man er her og ikke er for kraesen.
Her til aften har der vaeret en slags fiesta i byen. Vi ved ikke hvorfor - maaske er de bare glade? Men festligt var det, med musik og fyrvaerkeri paa alle plazas. Et af stederne var den lokale fandangoforening ude og svinge kludene. Handsome señores helt i hvidt og señoritas i de smukkeste kjoler og med masser af stads i haaret.
Og saa selvfoelgelig hele blaeserorkestret til at give den rigtige sound.
Det var sgu svaert at staa stille til...

Hvem har ondt i roeven?

- det har vi!!
I dag har vi besoegt endnu et at de fantastiske farvestraalende markeder, men denne gang ankom vi med anstand: Til hest! Cowboyhatten fik vi desaerre ikke koebt inden afgang, selv om udvalget af flotte hatte her i San Christobal er helt overvaeldende. Det havde ellers vaeret paa sin plads, for hjelme er alligevel ikke noget, som de goer i her. Og for saadan et par fuldstaendige begynderryttere som os, var det faktisk en lidt vovet sag. Turen gik ad veje, over marker og gennem skov, i skidtgang, trav ...og saa galop. Og i det noget ujavne taerraen med massevis af klippestykker og stejle skraenter, ville et styrt uden hjelm let kunne blive fatalt. Men vi holdt fast og kom tilbage til byen med en god oplevelse i bagagen....og en meget oem bag! Gad vide hvad saadan èn siger til 12 timer i en bus? - vi tager afsted til Oacaxa om 2 timer...

Lykken er...

-den undervurderede daglig luksus!
At rejse er saa meget mere end at opleve det, som vejen og omgivelser bringer. Det er i lige saa hoej grad en "vaagnen op" til alt det, som vi tager for givet derhjemme. Har du f.eks. nogensinde staaet med ansigtet vendt mod oven og prist dig ovenudlykkelig for, at vandet fra bruseren over dit hoved er mere end 5 grader varmt? Eller har du stukket naesen ned i en bunke renvasket, velduftende toej - og stornydt det!?
-Aah hviken fantastisk dag, det har vaeret i dag; vi har oplevet begge dele paa én gang:-)

Siesta!

Dagen i dag boed paa afslapning. Vi har bare flade batterier oven paa Guatemala. Saa vi sov laenge (07.30 - vi har ellers vaeret oppe hverdag med solen kl. 06.00), -koebte en roevfuld bagerbroed, som vi noed paa en trappe ved det lokale marked. At gaa til bageren her i Mexico er som at vaere barn i en slikbutik. Der er fantastisk meget laekkert broed og kage. Uhmmmm!!
En slentretur gennem San Christobals imponerende marked boed paa friskpresset juice og frisk frugt (-taenk engang; at vaelte sig i helt friske passionsfrugter, papaya og ananas til ingen penge!), -lidt forskelligt hjem til krydderihylden og en sproed ristet majskolbe at gnave paa. Men saa matte vi ogsaa "hjem" og have en middagslur! Fantastisk!
Eftermiddagen boed paa mere slentren og kiggen paa plaza'er og katedraler. Og nu til aften, tror vi nok den staar paa Tacos og Cervezas. Ay caramba!

Farvel til Guatemala

I morges krydsede vi graensen og er nu i Mexico igen. Vi havde et par travle rejsedage for at komme til graensen. 9 busser og en taxi paa 2 dage - og det er ikke i DSB klassen. Det slider lidt paa kraefterne og vi falder da ogsaa bare om, naar vi kommer til hotelvaerelset, der ogsaa har vaeret noget skrammel paa det senste. Vi rejste vaek fra den slagne vej og Lonely Planets kort og beskrivelser. Og derfor var vi lidt paa herrens mark, naar vi skulle finde busser og hoteller. Men det er ogsaa det der giver de anderledes oplevelser.
Vi stoppedede i byen Chichicastenango for at opleve det ugentlige marked, hvor omraadets Maya befolkning stroemmer til for at saelge deres varer. Det er et helt fantastisk skue; farverige vaevninger og broderier, trae og keramik, laeder og metal, ja alt i haandvaerk. For ikke at tale om dagligvarer som frugt, groent og husdyr til baade stalden og gryden. Og ja, vi spenderede paa lidt af hvert, men det bliver nok svaert at faa det hele med hjem - i èt stykke.
Rejsen gik videre til Huehuetenango, der, hvis man har tid, skulle vaere et godt udgangspunkt for videre opdagelsesrejse ind i bjergene hvor Maya landsbyer ligger spredt ud over det hele. Men vi er ved at have travlt, hvis vi skal naa en flyver paa fredag i Mexico City og det hele ikke skal gaa op i bumlebusser. Saa Huehue blev kun et transit for den videre faerd til graensen og San Cristobal i Chiapas, hvor nu har forkaelet os selv med et vaerelse til 300 pesos (200kr). Det' den rene luxus!Rent og paent med eget bad, og fri internetadgang!

Der er ellers en verden til forskel paa de to lande og det ses med det samme, naar man koerer over graensen. I Mexico er der nogenlunde paent. Paene busser, paene byer og en paenere lugt. I Guatemala stinker der af diesel fra de mange lastbiler og busser. Og der er desvaerre alt for meget affald alle steder. Saa selvom vi med vemod forlader Guate, der har varet hoejdepunktet, og rejsen snart naermer sig sin afslutning, er det alligevel rart at komme lidt naermere civilisationen igen.

Strauss og maaneskin

Nu sidder du maske derhjemme og spekulerer paa, hvad vi mon putter i munden paa saadan en tur i gennem forskellige lande og kulturer.
ALT! At opleve i et land, er ogsaa at smage paa det.
Man maa have sanserne med paa rejsen. Og smagssansen er ganske vigtig, fordi den bringer dig i kontakt med befolkningen og (mad)kulturen. De der kender vore madvaner hjemme i DK vil vide, at vi ikke har sarte maver og vi kaster os da ogsaa over naesten alt herovre. Reglen er, at det helst skal vaere bagt, stegt eller kogt, hvis det da ikke lige er frisk frugt. Det mest spaendende sted at spise er paa de smaa gadekoekkener sammen med de lokale. Det kommer der altid noget sjov ud af. Og indtil videre er vores maver med paa den.

I gaar tog vi dog et lille sidespring over i den anden groeft, idet vores tyske vaertspar i Santa Cruz ved Lago Atitlan serverede en 6 retters candlelight-menu, akkompagnieret af klassisk musik. Helt fantastisk! Men saa kostede det ogsaa 60 kr per person...

Godnat og sov godt!

Soevnen de sidste par naetter har vaeret lidt urolig. For her ved Lago Atitlan er ikke bare uhyggelig smukt, men ogsaa uhyggelig levende!! Naar moerket falder paa, kommer krybene frem. Og vel er det meget charmerende at sove i smaa primitive hytter, men det betyder ogsaa, at vi maa dele vaerelse med edderkopper og skorpioner.
Derfor er natte-toiletten udvidet til at omfatte en times jagt paa kryb (Her menes ikke Stine;-)
Bevares, skorpionerne er ikke doedelige - og splatter nemt under en stoevle. Men naar man ligger der i moerket og kan hoere det pusle i krogene, spekulerer man paa, hvor mange faetrer og kusiner de har - og saa sover sgu ikke saerlig godt!

I orkanens oeje

Man bliver lidt udmattet af at flytte sig hele tiden. Isaer naar det er fra by til by. Og byerne her i mellemamerika er meget levednde og larmende. Der er en masen og skubben. Tuden og hylen. Og man er konstant paa maerkene for enten at forhandle om prisen eller passe paa sig selv og sine egendele. Og vi er jo paa ferie! Saa nu hvor vi har naet Lago Atitlán, traenger vi til at koble lidt af fra det hele, inden vi igen havner i et gedemarked i Chichicastenango (bogstaveligt talt). Saa derfor tog vi en lille baad fra Panajachel over soen til den lille samling huse kaldet Santa Cruz. Og her er bare dejligt! Udsigten ud over soen med vulkanerne paa den anden side giver ro i sjaelen. -Det gjorde skorpionen paa vaeggen i vores vaerelse i nat tilgengaeld ikke, saa den matte doe under en stoevle.

Vi var ellers, lige til vi ankom her, i tvivl om hvorvidt vi overhovedet skulle besoege omraadet, der blev meget haardt ramt af regn og mudderskred i.f.m. orkanen Stan, som haergede her for godt 3 uger siden. Skaderne er stadig synlige i form af vaekskyllede broer, veje og beboelser. Men her gaar livet ikke i staa og vi kan intet maerke paa de meget soede guatemalanere. Den vaerste katastrofe for lokalbefolkningen er nok alle rygterne om koleraepedemier og haergende bander, der goer at turisterne bliver vaek. Saa ryger den daglige indtaegtskilde for mange maya'er. Vi spenderer derfor nu penge med saerlig god samvittighed ;-)

Man maa prutte!

Halloej for en dag!
Op foer fanden for at besoege hans baggaard. Vi tog paa tur til den aktive vulkan Pacaya i dag. Det lovede ikke for godt da tunge regnskyer hang over vore hoveder og sigten var lig nul. Men efter 2 timer opstigning gennem sort lavaoerken stod vi ved kraterkanten og kunne kigge lige ned i det roedglodende og svovldampende helvede. Der lugtede faelt og vejrtraekningen gjorde nas pga. de giftige dampe, men det var sgu fedt at staa der paa en tikkende bombe.
Vel nede igen gik vi paa det lokale gedemarked, hvor alt saelges til den rigtige pris. Dvs. der skal forhandles! Vi har erfaret at udgangsprisen skal ned til en trediedel og det kraever veltalenhed. Lige noget for Stine. Og jeg som troede at det var mig, der var god til at prutte...

Fra templer i nord til vulkaner i syd

Verden er foranderlig her! Da vi i Flores stoedte paa meget billige flybilletter til Guatemala City (ca. kr. 240,- pr. pers. for 45 min. flyning), droppede vi bumlebusserne for stund - og hoppede fra Tikal i junglen til den anden ende af landet.

Guatemala City siges at vaere stedet at tage hen, hvis man har for mange penge man gerne vil fraroeves(!!) - saa da naerkontakt med landets alt, alt for mange vaaben ikke er paa vores oenskeliste, valgte vi fra lufthavnen at tage en shuttle direkte til landets gamle hovedstad, Antigua.
Byen har gennem tiden vaeret voldsomt plaget af alvorlige jordskaelv, hvilket ses paa bygningerne. Dette var ogsaa er aarsagen til, at man i 1700-tallet valgte at flytte hovedstaden til Guatemala City. Men med sine talrige levn fra kolonitiden og placering mellem 3 praegtige vulkaner - krydret med farvestraalende markeder, er byen baade smuk og spaendende. Vi har ikke koebt noget endnu, men det er taet paa. Meget taet! -Og vi maa kun have 20 kg. med hjem hver...

Nat i Mowgli land

Hvor var vi sidst...?
Jo, Flores! Flores er en dejlig lille by, placeret paa en lille oe i midt i en kaempe soe (Fanden tage de mange oe, aa og ae'er). Den minder lidt om en lidt om en sydeuropaeisk lille landsby, med roede tage og snaevre gader. Sehr gemúhtlich!

Men vi er her jo for eventyret, saa vi tog en bus nordpaa til Tikal. The mother of all Maya Temples. Man koerer dybt ind i den tropiske jungle, kilometer efter kilometer. Det flimrer groent for oejnene og fugtigheden stiger i takt med varmen. En hver havemands helvede! Ud af det groenne sammenfiltrede vildnis dukker saa Tikal Arcaeologic Center op og her ligger vore ly for natten:
Tikal Jungle Lodge.
Vi skal bo langt fanden i vold, ude i den sorte junglenat. Dét her bliver sindsygt fedt! Vi tjekker ind paa det der engang var beboelse for de arbejdende arkaeologer. Sat paent i stand, men kun med koldt vand og elektricitet fra 18-21.30. Luften er tyk af sommerfugle og kolibrier. Her er en saer duft fra alle de mange eksotiske blomster. Ti meter fra vores vaerelse starter det groenne helvede mad alle de fremmedartede lyde.

Den foerste tur ind til det enorme kompleks af de delvist udgravede og rekonstruerede ruiner og templer, gaar ad smaa stier, hvor papagoejer og tucaner skriger i traetoppene over vore hoveder. Det pusler i underskoven og vi fornemmer, at vi bliver kigget paa. Pludselig dukker ruinerne op. Ud af alt det groenne. Templo del Jarguar taarner sig op foran os. Det er et imponerende syn. Og komplekset er virkelig komplekst. Arealet daekker 30 kvm og byen har paa sit hoejeste huset 100.000 mennesker. Fra det hoejeste tempel (Templo IV - 64m) er der en fabelagtig udsigt over jungelen og hele Tikal. Paa vej tilbage til lodge'n ser, og ikke mindst hoerer vi broeleaber i traekronerne over os. Det lille dyr paa en meter kan lave en infernalsk larm, hvilket vi erfarer senere da vi bliver vaekket om natten af deres broel.

Da moerket falder paa, erstattes synsindtrykkene af lyde fra dyrene. Igennem lydmuren af cikader og graeshopper, hoeres alle slags fugle- og dyreskrig. Men dét der isaer faar det til at loebe koldt ned af ryggen, er nok broeleabernes uhyggelige og gennemtraengene broel. Det bliver selvfoelgelig ikke bedre af at vi kun har en pandelampe til at finde rundt ved og at der paa vaeggen uden for vearelset sidder taranteller paa stoerelse med underkopper. Fy for den lede. Godt at doeren til vaerelset slutter taet!!

Klokken 04.00 bliver vi vaekket for at gaa med guide gemmem juglen til Templo IV for at se solen staa op. Vi stinker af myggeolie og er bevaebnede med lange bukseben og aermer. Natten er tyk af moskitos. Det er en spaendene tur gennem sort jungle, der er levende af lyde. Men desaerre er vi nok for mange og for larmende, -vi ser i hvert fald ingen dyr. Og solopgangen var daekket af skyer.
Det var alligevel fedt at sidde dér, paa toppen af templet og se lyset komme og hoere dyrene. Lige dér slog det os, at det mindede mest af alt om historien "Junglebogen". Templer stikkende ud at den groenne jungle og alle dyrene. Ja, man kunne naesten hoere Kong Luis synge...

Upload i u-land

Hvem skulle have troet det? - at Guatemala skulle vaere stedet, hvor vi endelig har faaet mulighed for at uploade nogle af vores billeder (maaske ligefrem dem alle?) til vores ftp-adresse. Dette bliver derfor foerste dag, hvor vi rent faktisk billedligt kan bevise, at vi (laes Stine) er i live:-)

Billedet er her fra halvoen Flores, hvor endestationen for bumleturen var. Her er skoent...men det kan vi sikkert fortaelle mere om i morgen.
Nu skal vi lige ud og fejre, at vi er sluppet vaek fra Belizes daarlige koekken, og ind i en noget mere farverig og spaendende madkultur.

Hvor er mit nyrebaelte?

Ud af "moderne" Belize og ind i Guatemala. Og saa skiftede omgivelserne ellers karakter. Her kan man virkelig tale om fattigdom. Kun lige kommet over graensen slaar det os i moede. Guatemala er et u-land. man er et kort ojeblik lidt rystet, indtil man konfronteres med det naeste problem; hvor afgaar bussen fra og hvornaar?
-Lige der traeder den lokale stationsforstander i karakter og forklarer os paa flydende spansk, at bussen afgaar om en time og at vi bare kan efterlade vores baggage paa busstationen..?! Vi fatter intet! Nok mest fordi vi ikke taler spansk, men ogsaa fordi man instinktivt mistaenker enhver i en by, hvor husene er lavet af colaskilte, og taender i munden er lige saa faa som penge paa lommen. Men da vi returnerer til busstationen, efter at have set os lidt omkring paa det lokale groentsagsmarked, staar vores baggage der sgu endnu. Shame on us!
Guatemala er et fattigt og derfor farligt land at rejse i. Borgerkrigen har forraaet folk og vaaben er stadig i omloeb. Den straekning vi koerte i dag har vaeret meget udsat for vejroeverier (hold-ups), men regeringer har gjort meget for at stoppe overfaldene paa turister, saa vi foelte os nu trygge nok. Og spaendene var det at se paa landskaberne og landsbyerne.
Rigtig godt bliver det en dag, naar de faar lagt asfalt paa! For sa..., hvor det bumler og buldrer. Det er i forvejen totalt udragerede busser, der ikke kan koere mere end 50-60 kmt., skoent det lyder som om de koerer 270 kmt. Og naar saa huller, saa dybe som filipinergraven, skal forceres i det uendelige, ja saa har man MEGET ondt i roeven, naar man naar frem til (ende)stationen. AV! -For sa...!

Skybrud i paradis

Aev!!! Aev, aev, aev....
Dejligt var der paa Tobaco Island. Sand, palmer og koralrev. Smaa hytter og haengekoejer. Masser af laesning, afslapning og de bedste solnedgangs-pinacoladas vi endnu har smagt....ellers ogsaa var det bare stemningen, der gjorde det. Med sin ganske beskedne stoerrelse (ca. som en fodboldbane) kendte vi hurtigt alle de lokale og de faa gaester, der lige som os havde trodset orkanen Betas luner.

MEN!! Det regnede og regnede og regnede...og saa besluttede vi, at paradis slet ikke er noget for os. Nu er vi saa tilbage paa de stoevede landeveje i aeldgamle amerikanske skolebusser. Det meste af hoejlandet i Belize er daekket af taet regnskov, saa turene med bumlebusserne er faktisk ret fantastiske. En evig stroem af spaendende mennesker og landsbyer giver en paen kompensation for de oemme bagdele, vi gerne ankommer med:-)

Vi befinder os i oejeblikket i San Ignacio 13 km fra graensen til Guatemala. Her er dejlig varmt og fugtigt! Omraadet er spaekket med gamle mayaruiner, vandfald og grotter, saa maaske bliver vi her en dag og klatrer lidt i grotterne med de mange flagermus. Lige noget for Indiana Jones....

Herfra forlader vi rastaland og tager til Guatemala. Saa skal der en lidt stoerre "anstaendighed" op af rygsaekken, for der er de vist ikke meget for bare laar og blondiner. Til gengaeld bliver alt meget billigere, saa vi skal nok finde noget andet at putte i rygsaekkene i stedet.