I orkanens oeje

Man bliver lidt udmattet af at flytte sig hele tiden. Isaer naar det er fra by til by. Og byerne her i mellemamerika er meget levednde og larmende. Der er en masen og skubben. Tuden og hylen. Og man er konstant paa maerkene for enten at forhandle om prisen eller passe paa sig selv og sine egendele. Og vi er jo paa ferie! Saa nu hvor vi har naet Lago Atitlán, traenger vi til at koble lidt af fra det hele, inden vi igen havner i et gedemarked i Chichicastenango (bogstaveligt talt). Saa derfor tog vi en lille baad fra Panajachel over soen til den lille samling huse kaldet Santa Cruz. Og her er bare dejligt! Udsigten ud over soen med vulkanerne paa den anden side giver ro i sjaelen. -Det gjorde skorpionen paa vaeggen i vores vaerelse i nat tilgengaeld ikke, saa den matte doe under en stoevle.

Vi var ellers, lige til vi ankom her, i tvivl om hvorvidt vi overhovedet skulle besoege omraadet, der blev meget haardt ramt af regn og mudderskred i.f.m. orkanen Stan, som haergede her for godt 3 uger siden. Skaderne er stadig synlige i form af vaekskyllede broer, veje og beboelser. Men her gaar livet ikke i staa og vi kan intet maerke paa de meget soede guatemalanere. Den vaerste katastrofe for lokalbefolkningen er nok alle rygterne om koleraepedemier og haergende bander, der goer at turisterne bliver vaek. Saa ryger den daglige indtaegtskilde for mange maya'er. Vi spenderer derfor nu penge med saerlig god samvittighed ;-)