Stine & Christian i Mellemamerika

Hvad kan man forvente at læse om her på disse sider..??
Tja, måske lidt om Tortillas og Coronas. Hajer og havskildpader. Ruiner og vulkaner. Brøleaber og kolibrier.

Mit billede
Navn:

Tag imod livet. Tro på at livet vil dig det bedste. Selv når det ser mørkest ud. Selv når det ikke er til at gennemskue en mening. Selv når sorgen og smerten fylder. Natten er altid mørkest lige inden daggry - men daggry kommer. Hver gang. Hav tillid til din livsproces. Hav tillid til at lyset vender tilbage. Selv det mindste lys kan altid fortrænge endda det kraftigste mørke. Hav tillid.

torsdag, november 17, 2005

Sidste etape

Saa er vi koert ind paa brostenene og maalstregen er ret forude. Vi slutter af hvor eventyret startede; Mexico City. En spaendende by man alene kunne bruge 4 uger i. Ubegribelig stor, med et anslaet indbyggertal paa godt 25.000.000..!! Det er helt vildt!
Da vi kom koerende ind til byen ved 8-tiden om aftenen fra Oaxaca, og byen laa nede i dalen i moerket under os (godt 2000 moh.), kunne man se alle lysene, der straekte sig i det uendelige.
Vi har nu vaeret en del rundt i byen og hver gang brugt metroen. Den fungerer upaaklageligt, men skal ogsaa transportere op mod 5 millioner mennesker DAGLIGT!!
Her er markeder (ja, flere) og Taco snasker. Smukke katedraler og tranquillo plaza'er. Her er moderne stormagasiner og gaagader. Tavernaer og morderne restauranter. Smukke rige mennesker og tusindevis af forarmede stakler, der tigger efter en Peso til dagen. Vi griber til lommen i afmagt og glaeder os over den danske velfaerdsmodel.

Det er ogsaa blevet til en dagsudflugt til den gamle mineby Taxco, med de hundrede soelvsmede. En charmerende lille by, paa en stejl bjergside med krogede smaa stejle gader man let kunne fare vild. Koebte vi noget? Ja, Tacos og Coronas! -Og lidt soelv...