Belekin Beer & Hot Barracuda

Hmmm... smager godt!
Oven paa et godt maaltid mad har vi besluttet at tage afsted i morgen. Ned til Tobacco Island. Det lyder simpelthen for fedt! Og den der Beta bevaeger sig ikke saa hurtigt, saa vi haaber vi naar et par gode dage dernede inden uvejret kommer.
Og saa har vi matte erkende at tiden ikke raekker til alt det spaendende der er at se i Guatemala. Alle beretninger vi faar der nede fra, lyder paa daarlige veje og stort besvaer med at komme rundt. Vi har besluttet at tage til Flores og Tikal. Ind i den tropiske jungle og se paa Broeleaber og Maya ruiner. Og derfra tilbage ind i Mexico. Det er planen nu, men planlaegning har vist sig mere end svaert, med tabt baggage og et rekord antal orkaner.

Jo, vi er her endnu...

Naa, det gik jo hverken vaerre eller bedre, end at vi lige som saa mange andre lod os forblaende af Caye Claukers charme - og blev her endnu en dag.
Ombord paa et lille sejlskib, tog vi derfor her til formiddag paa en snorkeltur til Ho Chan revet, hvor dagen er gaaet blandt farvestraalende akvakiefisk, rokker og hajer.

Vi har hoert, at okanen Beta nu truer Nicaragua - og det betyder maaske store maenger regn paa vore kanter - ogsaa paa vores naeste tropeoe. Saa lige nu ved vi ikke helt, om vi skal til hoejre eller venstre i morgen:-) Men det er jo charmen ved det hele...

Picture this:

"The breeze is comming off the Caribbean, making the palm trees sway. Your're on the beach, body tired from diving the Technicolor reef, swimming with Manta rays and all sorts of exotic fish. In front of You the water is crystal clear, turquoise like You've only seen it in tourist posters. The air is filling with the smell of grilled lobster from the barbecue down the beach. Somewhere in the distance somebody puts on another reggae cd. Some locals walk past, chattering in the soft patter of Kriol, recognizable but at the same time utterly foreign. Welcome to Belize!" (Lonely Planet)

I dette paradis skulle vi de naeste dage have vaeret paa 3 dages snorkeltur med sejlbaad ned langs revet til den sydlige ende af Belize. Desvaerre er turen aflyst p.g.a manglende tilslutning (den kostede ogsaa kassen). Saa nu tager vi turen med bus ned til dejlige lille Tobacco Caye midt ud i revet, hvor man fra stranden vader lige ud i Costeau's Technicolor Rev, hvis man da ikke driver den af i en haengekoeje.
Vi haaber der er plads paa et af oens 5 smaa lodges og at vi kan blive der nogle dage. Der er ingen internet adgang, saa vi skriver foerst igen, naar vi er "i land igen".

"Go slow man..."

Med morgenbussen fra Corozal til Belize City og videre med en hyper-high-speed-boat af en watertaxi til oen Caye Caulker, der ligger midt i det store barrier reef, langs Belize's kystlinie. Naevnte vi farven turkis? Yep og saa lige en milliard million andre pang- og pastelfarver. Smaa traehuse paa stolper og venlige mennesker med dreadlocks, der paa et drevent dovent engelsk byder en velkommen til deres totalt laidback style of life. Her er ekstremt FEDT!! Vi bliver sgu nok haengende et par aar:-)
Vi skal lige ud og finde en dykkerbaad til i morgen, og saa vil Stine have hummer i lime til aften. Den er jeg med paa!

Oh happy day!

Een succes kommer sjaeldent alene! Morgenopkaldet kl. 7 paa den varme linie til Mex. Citys lufthavn gav her til morgen bonus. Endelig kunne en stemme i den anden ende bekraefte, at der nu laa to vildfarne rygsaekke paa Iberias kontor. Om de skulle komme med dem? - nej tak, vi havde faaet bagehaandtering nok lige for en stund. Saa i et vildt sats for vi afsted til lufthavnen med morgenhaaret strittende til alle sider for at hente baggagen, mens vi haabede paa, at vi ogsaa kunne faa pladser paa dagens eneste fly til Chetumal paa graensen til Belize. Og bingo...efter at have staaet paa standby, fik vi plads paa flyet. Ting lykkedes sgu i dag!

Fra Chetumal gik turen med bumlebus til graensen til Belize. Og var vi tidligere i tvivl om, hvorvidt historierne om en ganske saerlig laid back belizian style talte sandt, gjorde tolderen sit for at goere historien endnu bedre. Forestil jer en mexicansk udgave af John Cleese i Halloej paa badehotellet, der i officiel uniform - og overdrevet godt humoer, gjorde sit til at give alle en "graenseoverskridende" oplevelse. Man skulle nok have vaeret der...

Saa derfor sidder vi nu i rastaland. Corozal i Belize er vores hjem for natten. Klokken er 19, her er vel ca. 25 grader - og skilte som "No shoes, no shirt, no problem" giver nu en herlig afslappet stemning.

I morgen gaar turen til...ja, det vil morgendagen vise. Men det bliver nok noget med noget meget turkisblaat vand, nogle haengekoejer og maaske en enkelt Pina Colada...

Traette men velklaedte!

En times bumlende buskoersel nord for MC ligger den tredie stoerste pyramide i verden kun overgaaet af Keops og en anden hoej trekant. Teotihuacan hedder de 20 kvadratkilometer ruiner og var engang hovedstaden i Mexicos stoerste forhistoriske eperium, der paa sit hoejeste beboede mere end 80.000 mennesker.
Stine ville absolut op i alle pyramiderne, saa nu har vi paent traette ben...
Maaske haenger det ogsaa sammen med at vi her til aften storshoppede i div. butikker for at have toej paa kroppen igen i morgen. Nu har vi hver to par underbukser;-)
Baggagehistorien fortsaetter i morgen, forhaabentlig med en lykkelig afslutning.
Godnat og sov godt!

Bueno Aires og tilbage...?

"Nej, jeg kan desvaerre ikke seate jer hele vejen til Mexico City - men jeg kan soerge for, at jeres baggage gaar hele vejen". Year right!! Hele vejen blev saa i dette tilfaelde hele vejen til Buenos Aires!! Her til morgen er den saa efter sigende tilbage i Madrid og kommer - forhaabentlig - med det naeste fly herover i aften. Saa vi aendrer nu planerne lidt saaledes, at vi tager et naermere tjek af Mexico City (-som ellers var planlgt til slutningen af turen). Men her er varmt, saa vi savner frygteligt vores sandaler og shorts, som ligger i baggagen - men der er graenser for, at hvor meget vi gider koebe ind, da vi jo selv skal slaebe det videre herfra.

Lost in space...?

Saa er vi her! Efter en laaaang tur, sidder vi nu paa vores hotel i Mexico City - desvaerre uden vores bagage, som er forsvundet et eller andet sted mellem CHP og MEX. Med hele 2 mellemlanding udervejs (Barcelona og Madrid), har vi ikke den stoerste tiltro til, at bagagen dukker op i aften med naeste fly, som de ellers lovede i lufthavnen. Saa her sidder vi i vores beskidte underbukser og lugter grimt. Men naar det nu foreaar her i farverige Mexico City er det ikke saa tosset endda:-)

Stoerste problem er, at vi ikke ved, hvornaar vi kan forsaette vores tur. Planen var egentlig, at vi ville forsaette mod syd med det samme (-nu havde vi jo alligevel sure taer og ondt i ryggen, saa hvorfor ikke bare snuppe 15 timer i bus oveni?).

Nu skal vi ud og spendere vores forsikringspenge paa lidt toej, shampoo og nye malariatabletter....

Afgang mod lufthavnen!

Alt er pakket og vi har for en gangs skyld ro på. Fantastisk! Vi har kun et minimum med i rygsækkenene, der stort set ingenting vejer. Okay så skal vi også vende underdrengene og bruge dem to gange...
Vi skriver igen på den anden side af Atlanten!

Vi er sure på Wilma!

Hun tog nøjagtig den retning hun ikke skulle tage. Den nordlige del af Yucatan er ramt meget hårdt af orkanen og det ser ud som om hun har tænkt sig at blive der for nu. Vi aner ganske enkelt ikke om vi overhovedet kan flyve ud til Chetumal, hvor vi havde tænkt at starte turen. Nå men vi har god tid til at overveje alternativer. Vi skal flyve fra Kastrup i morgen søndag. kl. 15.55 og er først i Mexico City kl. 06.00 lokal tid mandag morgen (de er 7 timer bagud).
Vi har en lang tur foran os og vi skriver nok ikke igen før vi har fundet en internetcafe i Mexico City.

Så er den gal igen!

En ny hurricane er på vej.
Hun hedder Wilma og er en arrig dame af værste skuffe. Hun har allerede flere rekorder på samvittigheden, bl.a. laveste barometerstand nogensinde målt. Vi krydser fingre for, at hun vælger en bane nordover og ikke ind i Yucatan halvøen. Med Guatemala i untagelsestilstand og mange andre lande i regionen i krise, oven på hurricane Stan for 14 dage siden, ville det være mere end ærgeligt at få smadret den sidste rest, af vores planlagte rejseområde.
Okay, hvis det sker har vi heldigvis en stående invitation, til at besøge Tue's nye Glögg virksomhed på Als...

Meget, mere Maya!

Jo mere man læser om Maya'erne, jo mere facineret bliver man af deres historie. De var de absolutte herskere i flere tusinde år, indtil Cortez og hans lejesvende myrdede og hærgede sig igennem den ene tempelby efter den anden. Alt sammen i kristendommens navn.
Men Maya'erne eksisterer altså stadig den dag i dag! Og deres forhistoriske samfund kan man opleve overalt i det sydlige Mexico og Guatemala, i form af udgravede ruiner.
Tikal og Copan er de meste kendte og turistede. Der er dog masser af andre spændende udgravninger. Vi skal nok et smut forbi et tempel eller to, men det mest spændende bliver at opleve nutidens Maya'er, der bor i højlandet i mindre landsbyer. De holder stadig fast i deres oprindelige kultur, og blander kristendom med gammel Maya religion. Mon ikke vi kommer til at handle et par tekstiler på markedet?

Vi pakker

Og at pakke til 4 uger rejse i et mix af tropisk jungle og køligt højland, er lidt af en udfordring. Især fordi vi skal bære det hele på ryggen. Ikke for meget og ikke for lidt. Der skal også være lidt luft i rygsækken til alle de mærklige ting vi måske køber undervejs. Men det er sgu en god fornemmelse at pakke. Det begynder at gå op for os at vi er på vej. Om en uge sidder vi flyet til MEXICO!

Vi er optimister!

Hmmm...
På udenrigsministeriets hjemmeside, oplyses det nu at landet Guatemala er sat undtagelsestilstand, pga. de omfattende mudderskred, der har ødelagt store dele af vejnettet. Det frarådes at man rejser ind i de berørte områder.
Død og ødelæggelse. Plyndringer og væbnede overfald! Det lyder ikke helt godt. Og det er da mere end ærgeligt at Stan lige med et pust, smadrer alle vore Guatemala rejseplaner. Nå, men vi har besluttet at lade førstehåndsberetninger afgøre sagen. Vi vil lytte til de rejsende vi møder, som kommer fra områderne, hvorvidt de er okay or not, at rejse til. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har vi købt en kolera vaccine, der nu rumler i maven. Lidt mærkeligt at hælde et glas vand med 4 forskellige colibakterier ned i maven. Okay, de er svækkede, men man kan mærke, der sker et eller andet dernede.
Nå! Vi må være optimistiske. Der er masser af andre spændende steder vi kan rejse til og måske er det slet ikke så slemt, når vi kommer frem. Vi får at se. Men det er nu blevet lidt sværere at lægge de der planer...

Stan kom lige forbi...

August til november er Hurricane season i Centralamerika. Guatemala og El Salvador fik desværre én lige i synet i sidste uge. Det er i forvejen fattige lande med befolkninger, der lever på et eksistensminimum. Hele regionen er hårdt ramt af mudderskred og rigtig mange er døde. Flere Maya landsbyer omkring Lago de Attilán er begravet af mudderfloder fra de omkringliggende vulkaner. Apropos vulkaner, så er Volcan Ilamatepec i El Salvador gået amok. Der er sgu gang i den derovre. Vi håber ikke at det på nogen måde griber ind i vores planer. Vi får at se.

Pyha!

Vi læser og studerer kort som nogle gale. Der er virkelig meget at se, i de lande vi er lige i nærheden af. Honduras lyder vanvittigt spændende, for slet ikke at tale om El Salvador. Og Stillehavskysten med sorte lavastrande og kæmpe havskildpader. Wow!
Men det hele nåes bare ikke på 4 uger. Vi må fravælge noget. Optimalt set bør vi tage en flyver videre til Belize, så snart vi lander i Mexico City. Det bliver en lang rejse oven på den fra Europa, men vi sparer meget tid i forhold til en bustur. Og måske når vi så hele vejen rundt...

Vi glæder os!

12 dage til afgang!
Yep! Der er ikke længe til at vi sidder i maskinen til Barcelona og derfra videre til Mexico City. Planen er foreløbig at rejse øst på, imod Yucatan halvøen og derfra ind i Belize, som ligger ud til det Caribiske hav. Vi skal solbade og dykke til vi brækker os!!
Herfra går turen sydover, ned igennem Belize mod grænsen til Guatemala. Hvis tiden er til det, slår vi et smut ind i Honduras for at se Maya ruinerne ved Copán. Og videre ind i Guatemala for at møde Maya indianerne i deres små landsbyer og på farverige markeder. Vi skal trekke på aktive vulkaner og sejle på floder ind i frodig tropisk jungle. Det bliver crazy!

Men det er kun den foreløbige plan. Meget kan ændre sig. Vi gransker stadig Lonly Planet og andre tilgængelige rejseberetninger, for at være sikre på at vælge den optimale rute. Vi har KUN 4 uger! Og der er SÅ meget at se!

Vi glæder os meget!