Nat i Mowgli land

Hvor var vi sidst...?
Jo, Flores! Flores er en dejlig lille by, placeret paa en lille oe i midt i en kaempe soe (Fanden tage de mange oe, aa og ae'er). Den minder lidt om en lidt om en sydeuropaeisk lille landsby, med roede tage og snaevre gader. Sehr gemúhtlich!

Men vi er her jo for eventyret, saa vi tog en bus nordpaa til Tikal. The mother of all Maya Temples. Man koerer dybt ind i den tropiske jungle, kilometer efter kilometer. Det flimrer groent for oejnene og fugtigheden stiger i takt med varmen. En hver havemands helvede! Ud af det groenne sammenfiltrede vildnis dukker saa Tikal Arcaeologic Center op og her ligger vore ly for natten:
Tikal Jungle Lodge.
Vi skal bo langt fanden i vold, ude i den sorte junglenat. Dét her bliver sindsygt fedt! Vi tjekker ind paa det der engang var beboelse for de arbejdende arkaeologer. Sat paent i stand, men kun med koldt vand og elektricitet fra 18-21.30. Luften er tyk af sommerfugle og kolibrier. Her er en saer duft fra alle de mange eksotiske blomster. Ti meter fra vores vaerelse starter det groenne helvede mad alle de fremmedartede lyde.

Den foerste tur ind til det enorme kompleks af de delvist udgravede og rekonstruerede ruiner og templer, gaar ad smaa stier, hvor papagoejer og tucaner skriger i traetoppene over vore hoveder. Det pusler i underskoven og vi fornemmer, at vi bliver kigget paa. Pludselig dukker ruinerne op. Ud af alt det groenne. Templo del Jarguar taarner sig op foran os. Det er et imponerende syn. Og komplekset er virkelig komplekst. Arealet daekker 30 kvm og byen har paa sit hoejeste huset 100.000 mennesker. Fra det hoejeste tempel (Templo IV - 64m) er der en fabelagtig udsigt over jungelen og hele Tikal. Paa vej tilbage til lodge'n ser, og ikke mindst hoerer vi broeleaber i traekronerne over os. Det lille dyr paa en meter kan lave en infernalsk larm, hvilket vi erfarer senere da vi bliver vaekket om natten af deres broel.

Da moerket falder paa, erstattes synsindtrykkene af lyde fra dyrene. Igennem lydmuren af cikader og graeshopper, hoeres alle slags fugle- og dyreskrig. Men dét der isaer faar det til at loebe koldt ned af ryggen, er nok broeleabernes uhyggelige og gennemtraengene broel. Det bliver selvfoelgelig ikke bedre af at vi kun har en pandelampe til at finde rundt ved og at der paa vaeggen uden for vearelset sidder taranteller paa stoerelse med underkopper. Fy for den lede. Godt at doeren til vaerelset slutter taet!!

Klokken 04.00 bliver vi vaekket for at gaa med guide gemmem juglen til Templo IV for at se solen staa op. Vi stinker af myggeolie og er bevaebnede med lange bukseben og aermer. Natten er tyk af moskitos. Det er en spaendene tur gennem sort jungle, der er levende af lyde. Men desaerre er vi nok for mange og for larmende, -vi ser i hvert fald ingen dyr. Og solopgangen var daekket af skyer.
Det var alligevel fedt at sidde dér, paa toppen af templet og se lyset komme og hoere dyrene. Lige dér slog det os, at det mindede mest af alt om historien "Junglebogen". Templer stikkende ud at den groenne jungle og alle dyrene. Ja, man kunne naesten hoere Kong Luis synge...