Oh happy day!

Een succes kommer sjaeldent alene! Morgenopkaldet kl. 7 paa den varme linie til Mex. Citys lufthavn gav her til morgen bonus. Endelig kunne en stemme i den anden ende bekraefte, at der nu laa to vildfarne rygsaekke paa Iberias kontor. Om de skulle komme med dem? - nej tak, vi havde faaet bagehaandtering nok lige for en stund. Saa i et vildt sats for vi afsted til lufthavnen med morgenhaaret strittende til alle sider for at hente baggagen, mens vi haabede paa, at vi ogsaa kunne faa pladser paa dagens eneste fly til Chetumal paa graensen til Belize. Og bingo...efter at have staaet paa standby, fik vi plads paa flyet. Ting lykkedes sgu i dag!

Fra Chetumal gik turen med bumlebus til graensen til Belize. Og var vi tidligere i tvivl om, hvorvidt historierne om en ganske saerlig laid back belizian style talte sandt, gjorde tolderen sit for at goere historien endnu bedre. Forestil jer en mexicansk udgave af John Cleese i Halloej paa badehotellet, der i officiel uniform - og overdrevet godt humoer, gjorde sit til at give alle en "graenseoverskridende" oplevelse. Man skulle nok have vaeret der...

Saa derfor sidder vi nu i rastaland. Corozal i Belize er vores hjem for natten. Klokken er 19, her er vel ca. 25 grader - og skilte som "No shoes, no shirt, no problem" giver nu en herlig afslappet stemning.

I morgen gaar turen til...ja, det vil morgendagen vise. Men det bliver nok noget med noget meget turkisblaat vand, nogle haengekoejer og maaske en enkelt Pina Colada...